i gamle dage – vi taler som 1960’erne såvel som 1970’erne – computere blev ofte udviklet til ekstremt specifikke funktioner, der udnytter enten diskret logik eller “bit slice” chips. Uanset hvad flere bits betød flere penge, så ofte blev disse computere lavet med bare tilstrækkelige bits til at tilfredsstille en nødvendig præcision. Vi tror ikke på, at det var på [Mad Ned’s] sind, da han besluttede at implementere en 9-bit CPU kaldet Qixote-1 på en FPGA.
Ligesom mange tidsfordrivsprojekter startede dette med et FPGA-bord i at gennemse et problem. I første omgang havde [NED] en plan for at producere en brugerdefineret computer sammen med et brugerdefineret sprog for at oprette et videospil. En hurtig gennemse på nettet førte til det, der var et typisk tilstrækkeligt arbejde med en fyr, som vi har talt om lige her på Hackaday, før han banker det ud af parken.
[Ned] troede da bare at lave et no-software videospil. så godt for sent at være den allerførste til at gøre det. For ikke at blive afskrækket, besluttede han at duplikere PDP-8. Whoops. Det er også gjort før. Ønsker noget originalt, besluttede han endelig en brugerdefineret CPU. Da bytes normalt er – hvis ikke teknisk – 8 bits, kalder denne CPU-telefon sine 9-bit ord nonads samt udnytter oktal, som kortlægger godt til tre cifre pr. Nonad.
Denne allerførste udgiver forhandlinger om historien bag CPU’en samt giver et kort overblik over dets evner, men vi venter på fremtidige indlæg for at vise mere af, hvad der er bag gardinet i, hvad [NED] telefonopkald “Hellige nonads, del 010 . ”
Ulempen ved at lave en brugerdefineret CPU er du nødt til at udvikle dine egne værktøjer. Du kan selvfølgelig altid duplikere noget samt tage dit værktøjskæde. Eller gå universel.